Årets Virksomhed i Aabenraa Kommune: HLT Service

Business Aabenraa uddelte prisen for Årets Virksomhed i Aabenraa med bl.a  følgende bemærkninger:

 

“Valget i år er faldet på en virksomhed, som åbnede dørene for 15 år siden, og hvor ejerne valgte at bygge virksomheden op fra bunden. Virksomheden beskæftiger i dag ca. 45 personer og har i alle årene taget lærlinge ind.

En af de ting vi har lagt vægt på er, at virksomheden har et rigtigt godt samarbejde med jobcenteret. Samarbejdet med jobcenteret har været en stor succes og ét fantastisk eksempel er om en ung mand, som kom gennem jobcenteret og ikke kunne finde den rette vej. Han blev ansat, senere uddannet som voksenlærling med topkarakterer og har senest opsagt sit arbejde for at blive selvstændig. Hvilken succeshistorie!

Slutteligt investerer virksomheden i, at alle maskiner er up to date. Virksomheden har noget af det mest moderne udstyr indenfor branchen og den holder en høj standard for både fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvilket blandt andet har bevirket at ganske få medarbejdere er stoppet ved virksomheden i de 15 år.

 

Virksomheden er selvfølgelig HLT Service på Kathale, som vi er stolte af at have i kommunen, og som ví mener gør en stor forskel.”

 

Stolte på egne og medarbejdernes vegne

 

Ægteparret Lars og Tanja Hansen, der er indehavere af HLT Service, modtog prisen tirsdag aften på Folkehjem i Aabenraa. Her blev den overrakte af Business Aabenraa.

– Jeg skal da ikke lægge skjul på at vi er rigtig glade for at modtage prisen, lød det fra Lars Hansen.
– Og vi vil gerne give både æren og udnævnelsen videre til vore dygtige medarbejdere og vore kunder.

 

– Uden dem var vi ikke nået så langt som vi er i dag.

Fremtiden

– Virksomhedsprisen har bekræftet os i at vi gør det rigtigt. – Vi vil derfor arbejde videre i samme ånd.

– Det, at få prisen er en blåstempling af virksomheden og personalet, og det er vi stolte over, fortæller Lars Hansen.

 

Fakta om HLT Service

 

I dag er der 47 ansatte. Nogle af medarbejderne har været med helt fra starten.

 

HLT Service har 31 lifte, 28 lånebiler + cykler

 

HLT Service har landsdelens bedste åbningstider: Mandag til og med lørdag 06.00 – 18.00.

 

HLT Service er medlem af Bosch Car Service. Det er kundens sikkerhed for at virksomheden altid har det mest opdaterede værktøj til alle mærker af personbiler. Der arbejdes både med professionel diagnose og sund fornuft.

 

HLT Service har eget Eurogarant skadescenter, som er underlagt FDM og Teknologisk Institut kontrol – din sikkerhed for veludført arbejde. Vi er også kundens forlængede arm. – Kunden anmelder skaden og vi klarer resten.

 

HLT Service forhandler Iveco – Daily og Cargo fra 3,2 tons op til til 18 tons, og vi  servicerer samtlige typer af varevogne samt 2-akslede lastvogne indenfor samtlige fabrikater.

HLT Service er også Avis Biludlejningsdepot.

 

HLT Service Dækafdelingen opbevarer ikke mindre end 1500 hjulsæt for kunderne og forhandler samt monterer alle typer for kvalitetsdæk.

 

Omkring 50% af kunderne er private firmaer, leasingvirksomheder og forsikringsselskaber. Handels- og håndværksvirksomheder samt kommunale og statslige virksomheder udgør de sidste 50 %.

 

– Vi vil kendes som en virksomhed, der tager socialt ansvar og vi er ydmyge over opgaven, lyder det fra Lars Hansen. Her vil man hellere investere i mennesker og den bedste teknologi i stedet for flotte facader.