– Bussen, den er da gratis på Ærø….

Alene havnen i Svendborg er et besøg værd. Måske er et da også derfor at Dronning Margrethe besøger havnen og området senere i år. På havneområdet er man ved at gøre klar til en slags madfestival. Et perfekt miljø til den slags. Flotte gamle træskibe ligge til kajs kort fra værftet, der er i gang med store coastere, der er lavet af stål. Her kysser færgerne molen i timetakt og skal man ud på en af øerne, møder man op her. Også når man skal en tur til Ærø. Et dagskig på Marstal, der er Ærøs hovedstad og Ærøskøbing. Færgen tager 75 minutter om turen. Og så selv om det blæser, så overholder kaptajnen sejlplanen nådesløst. Lidt før middag sejler M/S Marstal ind i færgelejret i havnen ved Ærøskøbing.

I dag sejler færgerne til Ærøskøbing og Søby fra hhv. Svendborg og Fåborg på Fyn og Fynshav på Jyllandssiden. Fra Fynshav dog udelukkende til Søby. I tresserne og halvfjerdserne sejlede der også færger til Marstal.
Afstandene er ikke store på Ærø. Fra Ærøskøbing til Marstal er der kun 16 kilometer. Det var dog ikke grunden til at bilen blev stående i Svendborg. Det var manglende tiltro til vejret. Derfor blev det først forsøgt samme morgen at bestille en færgebillet til bil med passagerer. Forgæves. Alt udsolgt til afgangen kl. 10.00 fra Svendborg. Men masser af plads til passagerer.

– Det koster ikke noget…

For en sikkerheds skyld blev både betalingskort og mobilbetaling tjekket i Ærøskøbing ved busstoppestedet, der kun ligger godt 40 meter fra færgen. Bussen kom 10 minutter senere. – Det koster da ikke noget, og har ikke gjort det siden 2006, kunne chauffør Hans-Jørgen fortælle. Måske en idè til det syd- og sønderjyske område. Og bussen var, i modsætning til det daglige synd i det syd- og sønderjyske, godt fyldt. Fra Ærøskøbing til Marstel tog det 25 minutter. Igen var det havnen, der var omdrejningspunktet. En tur langs med hele havneområdet, der havde en duft af svundne tider. Husene og bygningerne var nyrenoverede eller nybyggede, men duften fra rygeovnene og ruserne var stadig næsten som i tresserne. Man kunne slet ikke tage fejl. De gamle slæbesteder var velbevarede. Absolut et besøg værd. Turen gik videre op igennem Snaregade hvor mange af husene havde fået en tiltrængt overhaling. En del trænger stadig. Gågaden ved kirken. Meget kort, men man kunne, med lidt god vilje, stadig genkende nogle af forretningerne fra tresserne. Bevares, sortimentet er et andet i dag. Den gamle cola-automat var måske alligevel nyere. Smageriets burger var lidt senet, men de friturestegte grove kartoffelchips til gengæld perfekte. Tilpas saltede. Måske dyppelsen kunne have været præsenteret lidt bedre. Men sulten blev stillet.

– En duft af friskbagt kage

Turen gik videre til Ærøskøbing. Igen med bussen. Og igen med Hans-Jørgen ved rattet. En ungersvend med et stort fuglebur nåede det akkurat. Og der var tid til at sætte det store fuglebur. i bussens bagagerum. Det ville ellers have taget to pladser. Igen var det havne, der var stoppested for bussen. En tur op igennem de små gader til Torvet var målet. Her lå byens vandforsyning. I gamle dage altså. En rigtig brønd. Med to haner. Desværre ikke aktive mere. Måske af hensyn til voksne eller bare store legebørn. År tilbage skulle vandet til de gule ærter hentes her. Ellers smagte det ikke af noget. Måske en skrøne. Turen gik videre. Kaffetørsten begyndte at melde sig.

Turen gik ned gennem Brogade med de fantastiske og flotte gamle facade-døre. En del af vinduerne kunne også her godt trænge til en overhaling. Med mere end maling. Men miljøet er bevaret. Brosten og kopsten overalt. Godt for fødderne. Massage. Man føler sig godt tilpas. Tempoet er neddroslet. Nogle ville løbende skrigende bort. Andre igen nyde det, og måske overveje at blive øbo.

Pludselig blev man nærmest overvældet af duften af friskbagt kage. Den kom inde fra Hotel The Monica. Og det skulle vise sig at være det helt rigtige valg til kaffepausen. Indehaver Monica k. Conradsen havde lige taget en friskbagt kage ud af ovnen. Den stod til afkøling. Økologiske ingredienser. What else. Kaffe med varm mælk. Perfekt. Kagen. En himmerigsmundfuld. Det viste sig at Monica faktisk kommer fra Aabenraa. Dyrhave. Som 16-årig gik det afsted til fremmede lande. Retur til København. Og nu her i Ærøskøbing med egen butik og hotel. Smagsfuldt indrettet. Afslappet. Siden 2017. På instagram med knap tusind followers. Man forstår hvorfor.
Lidt længere nede kunne man lige spotte færgen. M/S Marstal. Den var for indadgående. Kunne man måske? Ja, selvfølgelig. Man har altså bare ikke så travlt på Ærø. Udsigten fra færgen var prægtig. Det var den faktisk også fra Hans-Jørgens bus. Mottoet er: “Alt er vand ved siden af Ærø” – passer helt perfekt. Til dem, der ikke er til saltvand, sejlbåde og hav så er Ærø med Ærøskøbing og Marstal alligevel den perfekte løsning. Tiden har stået stille her. Og alligevel ikke. Mobildækningen bedre end mange steder på fastlandet. Facebook, Instagram og mailen kan naturligvis også tjekkes her med minutafstand. Men hvorfor egentlig? Den lokale ugeavis. På 12 sider. Udover annoncerne ikke et ord lokalt. Trælasten Jens Schulz havde helsides annonce med på bagsiden. Lokalpatriot. Her bruger man tilsyneladende ikke tiden på at læse aviser. Eller også er de bare hyper-digitale. Nyhederne? Dem fik vi undervejs i bussen. Et par snakkesalige damer på forsædet underholdt hele bussen. Det er også Ærø.

Minderne om færgen, der løb ind havnen ved Marstal, og en mormor, der kom ned og hentede os, kan nu leve igen nogle år. Mormorhuset stod der stadigt. Det havde fået en overhaling af de nye ejere.

NB!

Bilen blev parkeret på parkeringsanlægget (betaling) ved Fremtidsfabrikken. Automaten virkede dog ikke om formiddagen. En seddel med forklaring blev placeret synlig i forruden. Med telefonnummer. Måske den virker næste gang. Måske skulle ejeren sætte et telefonnummer på automaten, så kunne man fejlmelde den telefonisk. Gode råd skorter det ikke på. Tak for god parkering.