Tag ud og nyd skoven tidlig lørdag morgen…

Bevares, det dufter ikke af hjemmebag i skoven, men det dufter af jord og masser af grønt.

Selv de store opskårne stammer, der bare venter på en køber, der enten vil bruge dem til varme eller varige træprodukter, dufter. Når vinden trækker i trætoppene kan man høre det knage. Er man tidligt afsted kan man nå at nyde synet af rådyr og måske en ræv, der kommer hjem efter nattens jagt. Skoven byder på mange oplevelser. Mindst 20% flere hvis man kan holde kæften og bare gå på stierne. Skovturen er en gratis oplevelse her i landet. Og lad bare mobilen ligge derhjemme. Fred og ro.

 

God skovtur til alle i weekenden.

 

Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…

Det dufter af skov – jord og grønt – jo tidligere om morgenen jo stærkere er duften. Foto: Erik Egvad Petersen