TEST – Outdoor-sæt med økse, dolk og tændstål til små penge

Dolk, miniøkse og tændstål. Og afsted ud i naturen. Normalt koster sådan et sæt omkring 300-500 kr. I dag var der dog tilbud på sagerne. 100 kr. for alle 3 dele – incl. en bæretaske. Både øksen og kniven er derudover sikret med hhv. skede og holder. Burde ikke kunne give skader. Hvis man ellers husker at sikre delene. Ikke altid helt nemt. Man har jo travlt derude. Bål-sættet, som det kaldes, er af mærket “No Name”. Dvs. ikke noget man finder hos eks. Spejdersport. Det har jeg prøvet før. Både med økse, krogløsertang og multitool. Det viste sig at selv de formastelige, der ikke havde et “branding-name” også opfyldte kravene, og gjorden kontoen mindre slunken.

“Emil-dolk” til at skære et rådyr op med

Forleden fik jeg igen muligheden for at skære et rådyr op. Det var brækket. Jeg anvendte en “kopi-Mora”. Med en enkelt slibning ind i mellem klarede den rådyret perfekt. Løb, knogler mv. blev klippet over med en grenklipper hvor det ikke var muligt og komme igennem et led med dolken. Det var ikke første gang, og pelsen røg derfor meget hurtig af denne gang. Absolut et must at rådyret hænger op i arbejdshøjde.
Med i sættet her er også en dolk med skede. Perfekt til outdoor og lystfiskeren. Øksen minder meget om et mærkevareprodukt både hvad angår selve hovedet og skaftet, der er i kunststof. Ligger umiddelbart godt i hånden. den originale vare har efterhånden mere end et år på nakken og flækker fint træ til optænding.
Tændstålet er egentlig ingen nyhed. Det eneste man igen skal være opmærksom på er, at fjerne den sorte lakering først. Ellers kommer der bare ingen gnister. Glimrende til at anskueliggøre hvordan man kan lave bål i det fri uden tændstikker. Men kræver noget, der mest af alt ligner fnuller fra tørretumblerens beholder.
Sættet bliver testet her i de forestående juledage – det er jeg sikker på. Og så er det et sæt, man godt kan have liggende i skovhytten – til den pris.