Skarven er et dyrt bekendtskab for erhvervsfiskerne og turistindustrien

Skarvplage: Syd for den dansk/tyske grænse har man ca. 3.000 skarv ved Slien. De æder 1.000 tons fisk om året ifølge erhvervsfiskerne, der kan se og følger dem hver eneste dag, og ca. 219 tons fisk om året ifølge biologerne. Begge tal er enorme. Og så har vi slet ikke kigget på den mængde fisk, de ødelægger ved at hakke i dem.

Foto optaget 23-03-2019 – Skarven her blev nedlagt i marts måned i Sønderjylland. Den var fyldt med skaller. For nogen er skaller skidtfisk, men skalle har faktisk en vigtig funktion i naturen idet den er en del af fødekæden og er føde for gedde, aborre, sandart, ål og ørred i søerne. Foto: Erik Egvad Petersen.

Skidtfisk – “Dreckfisch”

For et par år siden løb jeg på en russertysker, der fiskede i Aabenraa Havn. Han var omkring 25 år gammel. Han fiskede med sandorm og havde fanget en hel spandfuld småtorsk og sej på omkring 20 – 25 cm. Tydeligt under mindstemålet. Han fortalte at det var “Dreckfisch”, som man bare kunne tage med hjem til katten. Han mente også at når man nu var tysker og medlem af EU, så måtte man også fiske uden fisketegn. Begge dele var forkerte. Den unge man boede på vandrerhjemmet i Aabenraa og der var, ifølge hans udsagn, ikke nogen information om at man skulle have fisketegn for at fiske ved havnen og i havet. Fritz Haydemann, der er skarvansvarlig hos NABU (tysk udgave af DN) mener sjovt nok også at skaller og små aborrer og andre småfisk ikke har nogen værdi, og derfor gør skarven, ifølge Fritz Haydemann, ingen skade ved at æde dem i tonsvis. Intet er mere forkert. Igen er det manglen på kendskab til naturens fødekæde, der gør sig gældende. Småfisk har det med at vokse sig store og blive til spisefisk. Det gælder eksempelvis aborrer. Bare vent til fiskeriminister Eva Kjer Hansen får øje på vores ferskvandsfisk og finder ud hvilken delikatesse en pandestegt aborre udgør.

Skaller er en vigtig del af fødekæden

Der, hvor det efter min mening gør rigtig ondt er, når man betegner skaller som skidtfisk. Intet er mere forkert. Skaller er en vigtig del af fødegrundlaget for aborre, gedde, ål, sandart og ørred i ferskvand. Og tiderne med store skallestimer må nok betegnes som en del af historien. Ligesom i perioden fra 1980 til 1990 hvor der blev anvendt mundingsudsætning af ørreder i havet. Den gang var det noget nemmere at fange havørred med stang og snøre. I dag bliver udsætningerne foretaget i vandløbene og så når skarven at gøre kraftigt indhug i ynglen. Der går millionbeløb tabt på den konto. Også når man kigger på turismen. Der er ikke plads til alle turister ved Skjern Å og Varde Å. Ude ved kysterne og i søerne er der plads til rigtig mange. Og selv man kan have store kyststrækninger helt for sig selv mange steder, så er det rekreative områder, der har stor bevågenhed af turisterhvervet og turisterne. Reguleringsjagten på skarven sker kun sporadisk og kun af inkarnerede jægere, der gang på gang løber ind i problematikken med tilladelser fra lodsejere. Skal man løse problemet skal det ske i skarv-kolonierne i yngeltiden. Selv det stigende antal havørne kan jo ikke få bugt med skarven.  

Foto optaget 23-03-2019 – Biologerne mener at 3.000 skarv æder 219 tons fisk om året. Erhvervsfiskerne, der har deres arbejde blandt skarven, mener at de snarere æder omkring 1.000 tons fisk om året. Begge tal er meget store og har betydning for både erhvervsfiskeri og turismen. Denne her skarv nåede at slippe af med den største skalle, men den havde stadig 5 skaller i halsen da den blev nedlagt under en reguleringsjagt. Foto Erik Egvad Petersen.