Naturvejleder Hans Tonnesen: – Sort Sol Over Marsken er da kanon…..

Fredag aften ved Open By Night i Tønder blev den nye bog, Sort Sol Over Marsken, officielt præsenteret ved et arrangement i Jefsens Boghandel på gågaden. Projektgruppen bag bogen, Kaare Holler Jessen, Bent Schulz-Hansen, grafiker Henning Rossen og naturfotograf- og skribent Erik Egvad Petersen, fortalte om bogen og arbejdet med at præsentere stæren, naturfænomenet Sort Sol og Marsken.

Rigtig mange valgte at kigge ind og sikre sig bogen med signering af hele projektgruppen. Også naturvejleder Hans Tonnesen fik et kig i bogen sammen med andre og var begejstret. Hans Tonnesen, der til daglig netop arbejder med naturen og naturvejledning, er også stor fan af Sort Sol, når tusinder af stære danser på himlen over Marsken.

Sort Sol Over Marsken er til salg hos Jefsens Boghandel og Hotel Højer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: