PODCAST – Nyt projekt skal finde lyden af Danmark

24-04-2019 – I samarbejde med Københavns Universitet inviterer DR Viden resten af Danmarks befolkning til at kortlægge det danske lydbillede.

Med hjælp fra borgere i hele landet, vil forskere skabe et lydkort over Danmark.

Hvordan lyder Faaborg klokken 23? Hvilke lyde vågner man op til i Nexø? Det skal et nyt forskningsprojekt forsøge at finde svaret på. Og for at det kan lykkes, skal så mange danskere som muligt hjælpe til.

’Lyden af Danmark’ er temaet i årets udgave af Forskningens Døgn, som sættes i gang onsdag den 24. april. I samarbejde med en række forskere, skal DR-redaktionen, med redaktionschef Carsten Nymann i spidsen, være med til at kortlægge de forskellige lyde i hele Danmark.

– Vi prøver også at blive klogere på, hvad lyd betyder for os. Måske larmer havets brusen mere end en motorvej, men er det i så fald en ”sundere” støj? Det kan ’Lyden af Danmark’-projektet måske gøre os klogere på, siger Carsten Nymann.

Lyden af sandstormen i det sønderjyske 23-04-2019:

 

FAKTABOKS
Det er Udannelses- og Forskningsministeriet, der står bag Forskningens Døgn, som er et årligt arrangement, hvor forsknings- og uddannelsesinstitutioner i hele landet i to uger undersøger især ét bestemt tema. I år er dét tema altså ’Lyden af Danmark’.

Forskningsprojektet ’Lyden af Danmark’ varer tre år og er udviklet af Center for Makroøkologi, Evolution og Klima (CMEC) i samarbejde med Uddannelses- og Forskningsministeriet, DTU Compute og SDU. DR Viden er i første omgang kun med i starten for at hjælpe med at skabe opmærksomhed. Efterfølgende vil redaktionen vende tilbage for at følge op i ny og næ.
Målet er, at forskere og politikere i fremtiden kan få en bedre idé om, hvilke lyde og støjniveauer, der præger de forskellige dele af landet. Det gør det for eksempel nemmere at vurdere, hvor man kan placere end vindmøllepark, og hvor man ikke skal anlægge en ny motorvej.

Et historisk projekt
For at kortlægge hele Danmark, er der brug for lyde fra hele landet. Derfor har forskere lavet en web-app – altså en hjemmeside – som alle kan finde. Meningen er, at alle, som har lyst til at deltage i projektet, går ind på hjemmesiden på sin mobil og giver sig til at optage lyden lige der, hvor de står. Lydfilen uploades derefter i app’en, hvor en kunstig intelligens deler lydene op i tre kategorier: Naturlyde, dyrelyde og menneskeskabte lyde. Og ud fra det kan app’en lave et lydkort over Danmark.

– Vores mål er at vække interesse og aktivere folk. Så man i stedet for bare at læse om projektet og tænke ’jeg har da egentlig en musvit ude i haven, som pipper hver morgen,’ rent faktisk vælger at gå ud i haven og optage lyden. På den måde er vi er alle sammen med til at skabe historie, siger redaktør hos DR Viden Lasse From.

Og der er nemlig tale om historie. ’Lyden af Danmark’ er et såkaldt ’citizen science’-projekt, hvilket betyder, at alle borgere kan hjælpe forskerne ved at bidrage. Og måden det gøres på er helt unik. Der er nemlig ikke lavet et lignende projekt før, hvor en specialudviklet kunstig intelligens analyserer lyde, som er optaget af borgere.

Samtidig er det også en vigtig del af DR’s rolle at inddrage befolkningen, mener Carsten Nymann.

– Helt overordnet er vores rolle i projektet at få så mange deltagere med som muligt. Og det gør vi blandt andet ved at inddrage borgerne i stedet for kun at formidle videnskab. Det er nært og vedkommende. Det handler om dig og mig. Og så er det i høj grad et public service-projekt, da vi prøver at mindske afstanden mellem forskere og borgere, siger han.

En ny tidsalder
Det er ikke kun nysgerrighed, der driver ’Lyden af Danmark’-projektet. Det moderne lydbillede er nemlig et vink med en vognstang om, at vi er på vej ind i en ny geologisk tidsalder. Det mener blandt andet professor på Københavns Universitet Carsten Rahbek, som også er leder af ’Lyden af Danmark’-projektet.

– Mennesket har ændret så meget på verden, at vi har bevæget os ind i en menneskeskabt tidsalder. Vi er altså gået fra en naturverden til en menneskeverden – det, vi kalder den ’antropogene’ tidsalder. Og det kan man blandt andet se på det lydbillede, vi mennesker har skabt, siger Carsten Rahbek, der også håber, at DR kan hjælpe med at få danskerne til at hjælpe til.

– Lyd er en sans, som betyder meget, men som vi ikke tænker så meget over. Derfor kan DR hjælpe med at gøre opmærksom på projektet. Vi håber, at danskerne vil være med til at lave et forskningsprojekt af international uhørthed. Det er jo aldrig set før, at et forskningsprojekt har inddraget op mod forhåbentlig 100.000 borgere for at lave et lydkort. Uden borgere fungerer det ikke, siger han.

Det er især på dr.dk, at danskerne kommer til at kunne læse og se artikler og video om lyd. En af DR Videns styrker er nemlig, at redaktionen alene kan skabe store digitale fortællinger, mener Carsten Nymann.

– Det er i høj grad et tværfagligt samarbejde mellem grafikere, udviklere, journalister og så videre. Alt sammen noget vi har på vores redaktion, og som skaber en speciel synergi, siger han.

Det er også muligt at følge med på P1, hvor både ’Sygt nok’ og ’Så vidt vi ved’ kommer til at tage projektet op.

Desuden lancerer DR Skole et større tema om lyd, hvor eleverne både skal optage og analysere lyde og lære om blandt andet frekvenser og lydstyrke.

Hele projektet er sparket officielt i gang i Dyrehaven nord for København i dag.