Skrighalse i redekassen

01-07-2019 – Natur: Det tog 5 timer. Sigt og skyd. Digitale fotos har mange fordele. Der er plads til mange på kortet. Og de kan jo bare slettes. Det at følge en bestemt art som eks. stæren gør, at man tror man kender dem efter 2-3 års intensiv “fotojagt”. Men som Otto altid udtrykker det så passende: – Nein, nein mein Freund. Hver dag er ny. Hvert minut får man en ny oplevelse. Sort Sol, redebygning, død, og mange andre udfordringer. Lige nu gælder det vel nok årets sidste kuld. Og det er lige før lukketid. Majsplanterne er ved at lukke det hele. Græsplænen er for tør. Støvregnen gør det lidt nemmere at finde orm. Lige nu. De voksne stære ser lidt slidte ud. Bander eller flokke af stære fra første kuld er i luften lige nu. Deres lyse fjerdragt afslører dem. De sultne stæreunger i redekassen skreg næsten konstant efter mad i dag. Høsten efter 5 timers iagttagelser blev dette foto. Der er i alt 5 unger i redekassen. To af dem er ekstremt sultne og tager nok 80% af føden (anslået). Der går mellem 3 og 4 minutter mellem hver orm/larve/insekt.

Erik Egvad Petersen – Jeg er derude…

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

%d bloggers like this: